Bekæmp vira og spam ved hjælp af BCC!

 

På denne side vil jeg fortælle om fordelene ved at benytte BCC feltet når du sender email til flere personer. Jeg har lavet siden for at andre på en nem (og for mig genbrugelig) måde kan lære hvad BCC er for en tingest.

 

Jeg vil først forklare hvad BCC er, dernæst forklare hvorfor man børe bruge BCC, og sluttetligt hvordan du åbner for BCC muligheden i diverse mail programmer.

 

Efterhånden er en email adresse ved at blive lige så personlig som et CPR nummer, og bør behandles herefter.

BCC = Blind Carbon Copy

Når du sender en email er du sikkert vant til at skrive modtagernes adresser i ”Til” feltet, og måske bruger du også CC feltet til at angive sekundære modtagere. CC står for Carbon Copy, og betyder på dansk ”kopi til”

 

Når du sender mail til mere end en adresse ved brug af Til eller CC kan alle modtagere se hvem de øvrige modtagere er. I nedenstående eksempel sender Arne en mail til Birte og Carla:

 

Når Birte modtager mailen kan hun se at den også er sendt til Carla, og Carla kan se at den også er sendt til Birte. På skærmudklippet herunder kan fremgår det, at mailen er sendt til både Birte og Carla:

 

 

Hvis Birte og Carla kender hinanden i forvejen er der ikke den store risiko ved at bruge To og CC. Værre er det hvis Birte og Carla ikke kender hinanden. For ved brug af Til eller CC feltet vil Arne afsløre deres identitet overfor hinanden.

 

Arne kan undgå dette ved at bruge BCC, som i nedenstående tilfælde:

 

 

 


I dette eksempel har Arne angivet Birte og Carlas email adresser i BCC feltet, og Birte og Carla kan ikke se hinandens adresser. Dette fremgår også af nedenstående skærmprint:

 

 

Man kan sige at BCC svarer lidt til at Arne havde skrevet to identiske breve, havde puttet dem i to kuverter og sendt dem med postvæsenet til Birte og Carla.

Hvad har så alt dette med udbredelsen af vira og spam at gøre?

 

I en verden uden vira og spam ville der ikke være nogen nævneværdige problemer med at kunne se andres mail adresser. Problemet er bare hvis nu f.eks. Carla fik virus, så bringer hun både Arne og Birte i fare for enten at få deres maskine inficeret, eller at deres email adresser bliver videregivet til afsendere af spam. De fleste vira i dag forsøger at videresende sig selv til alle de email adresser de kan finde på den inficerede maskine. Andre vira er så flinke at de samler email adresserne og sender dem til en server som bagmanden har kontrol over. Bagmanden råder nu over millioner af email adresser som han kan sælge til spammere som herefter fylder din indbakke med uønskede emails(spam).

 

Det meste af dette kan undgås ved at bruge BCC!

 

Det handler om at du bør være mere ansvarlig overfor dem du sender mails til. Undgå at afsløre deres identitet til flere end de selv har lyst til. Brug BCC! Ligeledes bør du også, hvis du videresender en email, slette alle informationer om hvem du har modtaget mailen fra, og hvem vedkommende ellers har sendt den til. Igen begrænser du risikoen for utilsigtet at afsløre andres identitet.

 

Hvordan slår jeg BCC feltet til i min mail klient?

 

Outlook Express

De fleste bruger Outlook Express. Den har derfor været Virus programmørernes foretrukne offer, men har du de seneste opdateringer fra Microsoft Windows Update så skulle du være nogenlunde godt kørende. Du slår BCC feltet til på flg. Måde: I vinduet ”Ny meddelelse” (hvor du skriver din mail) vælger du ”Vis” i menuen, og tilvælger ”Alle Brevhoveder”. BCC feltet er nu tilgængeligt:

 

 

Mozilla Thunderbird

Tidligere brugte jeg Outlook Express, men gik over til det gratis open source Mozilla Thunderbird fordi jeg blev træt af hele tiden at skulle downloade sikkerhedsopdateringer til Outlook Express. I Thunderbird skal BCC optionen ikke tilvælges, du vælger blot BCC i stedet for ”To” i dropdownboksen til venstre for adressefeltet.

 

Afslutning

Jeg håber jeg har fået dig overbevist om hvorfor du bør bruge BCC. Her til slut kommer nogle andre gode råd så du kan undgå virus:

 

 

God fornøjelse og tak fordi jeg måtte låne lidt af din tid!

 

Morten Pedersen

Datamatiker / Systemkonstruktør